Artikelhierarki
  Hovedside for artikler » Vig Billard Club » Klubinformation  
Klubinformation
 

 

Velkommen til Billard Odsherred

Billard Odsherred er en klub for alle uanset køn og alder. Vi har eksisteret i 49 år under navnet ’Vig Billard Club’, men i foråret 2014 ændrede vi navn til Billard Odsherred. Det skyldes blandt andet, at vores medlemmer kommer fra hele oplandet.

Vi er en klub, hvor der både spilles seriøst sportsbillard og billard på hyggeplan. Det fungerer, fordi vi altid har dyrket det gode kammeratskab. Netop sammenholdet er vigtigt for klubben, som nu har fået optimale lokaler til at dyrke den side af sagen. Samtidig er vi forankret i lokalmiljøet, og er meget interesseret i at inddrage byens borgere i vores arrangementer.

Billard Odsherred er medlem af Den Danske Billard Union (DDBU), og deltager i turneringer, både i individuelle og for hold.

Hvor mange spillere har vi

Klubben er for alle, mænd og kvinder i alle aldre, og har et konstant medlemstal på 50 aktive medlemmer i alle aldersgrupper.

Billard Odsherreds største grupper er seniorgruppen fra 19-64 år og pensionistgruppen, som er for 65-årige og opefter.

Hvor spiller vi

Den 1. august 2014 flyttede vi officielt ind i vores nye flotte klubhus på Egegårdsvej 7, 4572 Nørre Asmindrup.

Billard Odsherred er en nøgleklub. Det vil sige, at alle aktive medlemmer har fri adgang til at komme i klubbens lokaler og træne, spille, hygge og snakke, når de vil.  

Bemærk, at mandag og onsdag fra kl. 12 til 17 særligt er til træning og interne turneringer for pensionistgruppen. Venskabskampe mellem klubberne fra Nykøbing Sj., Asnæs-Grevinge, Hørve, Holbæk og Svinninge afvikles torsdage kl. 11.

Mandag, onsdag og torsdag aften fra kl. 18 er der klubaften, hvor medlemmer på tværs af grupperne mødes til interne turneringer, hyggeligt samvær og træning.

Hvordan bliver jeg medlem

Alle er velkommen i vores klub, og vi har en prøveperiode på en måned, hvor du kan spille, hilse på forskellige medlemmer og finde ud af, om det er noget for dig.

Hvis du beslutter dig for medlemskab, kan du tilmelde dig her på hjemmesiden eller i klubben. Du registreres som medlem, når kontingentet er betalt via bankoverførsel til konto: 0539 - 0000233566.

Ønsker du at opsige medlemskabet, skal det meddeles skriftligt til kassereren. 

Hvilke plan spilles der på

Billard Odsherred er både for hyggespillere og turneringsspillere. Hvis du er hyggespiller, deltager du generelt ikke i turneringer. Er du turneringsspiller, kan du deltage i venskabsturneringer mellem billardklubberne i området samt i alle de interne turneringer, du ønsker.

Desuden spiller du turneringsbillard i DDBU-regi. Det foregår ofte i firemandshold, hvor du vil møde spillere fra mange klubber på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Her må du være indstillet på at spille hver anden søndag kl. 10.

Old Boys-turneringerne (50 år og opefter) afvikles i firemandshold hver anden onsdag kl. 10.

Desuden indbydes der årligt til ca. otte Senior Cup (19-50 år) og otte Old Boys Cup, som alle spilles på lørdage. Individuelle turneringer, carambole, stafet og par m.m. spilles på hverdagsaftener.

Hvem kan jeg spille med

En styrke ved billardspillet er, at alle klubbens medlemmer kan spille med og mod hinanden uanset køn og alder, da vi regner med handicaps. Handicapdistancen udregnes på basis af dit gennemsnit pr. indgang. Hvis du spiller tre snitkampe med 30 indgange, udregnes din handicapdistance således: Opnåede point pr. indgang X 30 + 30. Har du for eksempel et gennemsnit på 4, bliver din handicapdistance 150: 4 X 30 + 30.

Hvad koster det

Kontingentet for 2018/2019 er 600 kroner pr. halvår for seniorer, 450 kroner pr. halvår for pensionister og 200 kroner pr. halvår for juniorer.  Passive medlemmer betaler 100 kr. om året.

Alle der melder sig ind i Billard Odsherred, får mulighed for at spille i Den Danske Billard Union. Der betales for licens for spil i DDBU.

Eksterne tilmeldingsgebyrer, fortæring samt transport til og fra stævner betaler medlemmet selv.

Hvilket udstyr skal jeg have

Intet. Klubben har fem 1/1 match kegleborde, og du behøver ikke at medbringe egen kø. Vi har billardkøer, du kan låne.

Hvilke regler er der

Vi har ikke mange regler, men da vi kun er os selv til at holde orden i klubhuset, er det nødvendigt, at disse regler bliver overholdt:

Undgå unødig støj, når der spilles turneringer. Gå væk fra bordet, sæt dig evt. ned, når du ikke støder.

Billardbordet skal støvsuges efter hver kamp, og bordet skal dækkes med klædet.

Ryd op, rengør kopper/glas m.m., smid det brugte kaffefilter ud, tøm og skyl kaffekanden.

Rygning inden døre er forbudt, men vi har en stor gårdhave, hvor det er tilladt at ryge.

 

 
Billard Odsherred
Egegårdsvej 7
4572 Nr.Amindrup
 
Kontingent 2018/2019


Seniorer:
Kontingent: kr.1200,00
Alle eksterne tilmeldingsgebyrer betales af medlemmet


Pensionister:
Kontingent: kr.900,00
Alle eksterne tilmeldingsgebyrer betales af medlemmet


Ungdom:
Kontingent;400,00
Eksterne tilmeldingsgebyrer samt kørsel til og fra stævner betales af medlemmet.
Fortæring ved stævner betales af medlemmet.
 
   
Vore sponsorer
 

OBM Elektronik

OBM Elektronik - Højby Stationsvej 3 E



Shell Vig

Shell - Vig



 
Log ind
 
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
 
Vore sponsorer
 

Superbrugsen

Superbrugsen


 
Brugerafstemning
 
Der er endnu ikke oprettet afstemninger.
 
Nyhedsbrev